Hvordan jeg dyrker mine orkidéer i kælderen

- og i kælderen er det det indeni, der tæller!

af Hans Jørgen Staugaard, nov. 2016


Sjællands Orchidé Klub 2016


For 4 år siden måtte jeg opgive at dyrke mine orkideer i vindueskarmen, da jeg skulle flytte - og da der ikke mere var de samme muligheder - og plads - på de nye vindueskarme, måtte jeg søge efter nye muligheder.

Der var ikke andet at gøre, end at flytte orkideerne i kælderen under kunstlys!
Det kørte så i 2 år uden andet end nogle borde med lys over.
I den periode blev der eksperimenteret meget med forskellige lyskilder, da løsningerne var mange.

LED lamperne blev i de år meget bedre og mere prisvenlige, så i sidste del af den periode faldt valget udelukkende på LED lysene, der er væsentligt mere økonomiske end andre løsninger.

Skabene

Efter de 2 første år ville jeg så gerne gøre det hele mere effektivt, dels ved at udnytte lyset meget bedre, også for at skabe et bedre micro klima med god luftfugtighed, så der blev som vist på det øverste billede, bygget nogle billige kasser rundt om bordene, også for at beskytte rummet mod for højt luftfugtighed med skimmelsvamp som følge. Opstår det i skabet kan overbygningen blot udskiftes.
Her 2 år efter opbygningen af skabet har der ikke været nogen tegn på skimmel.

Indvendig er skabet foret med mylar med blank overflade for lys effektivitets skyld.
Bunden af skabene har høj kant, med en gummi membran på bunden og op af kanterne, så vandet bliver i kasserne.

Lyset

Som man kan se på den venstre graf er det menneskelige øje mest følsomt over for de gule og de grønne bølger, det betyder at det vi ser som et stærkt og godt lys kan have store mangler i den blå og røde del af lyset for at fotosyntesen og dermed væksten kan være værre optimalt. Derfor blev vi meget glade for LED lamperne, da man med dem bedre kan bygge en lampe op der giver det optimale lys for fotosyntesen.
Desværre har en normal lysmåler også den svaghed at den måler på det samme lys som øjet ser, derfor er det ikke muligt at få en retvisende måling på lyset i den røde og blå ende.

Her er de lamper der bruges i skabet i dag, de er på hver 35 w med en spredningsvinkel på 90 grader. Der bruges 2 lamper til ca. 1 kvadratmeter, de 2 lamper er fordelt med 1 rød blå og 1 hvid eller 1 rød blå hvid for hver kvadratmeter, og hænger 80 cm. over bordet.
Jeg har placeret de mest lyskrævende planter i den del af skabene der har højest andel af de rød / blå lamper, men de får selvfølgelig også lys fra de lamper der har mest hvidt lys, for at dække så meget som muligt af lysbehovet hos den enkelte plante.
Jeg kører også med sommer tid og vintertid. Om sommeren, når jeg har lys længst tid, kører det 13 timer i døgnet. Om vinteren, når det kører lavest, har jeg 10 timers lys i døgnet.
Med det lys jeg har beskrevet her, er det muligt at dyrke til og med Vanda typerne. Hvis man skal dyrke mere lyskrævende arter, som sten-Laelia og lignende bliver man nød til ved hjælp af linser at begrænse sprednings-vinklen, men så er det også muligt på et mindre område at dyrke disse med 35 w lamper .

Vand

Da jeg desværre ikke har adgang til regnvand, bruger jeg omvendt osmose vand (RO- vand = "Reverse Osmosis"), som jeg aldrig har haft problemer med, planterne har i de mange år jeg har brugt det, altid fungeret godt med det.

Gødning

Jeg har i lang tid brugt Akernes Rainmix, da det er beregnet til blødt vand, der stabiliserer PH værdien i vandet ved at indeholde lidt kalk. Desværre har jeg et par gange oplevet at der opstod mangel- symptomer på mangan og lignede. Dette har jeg kompenseret for ved i dag at give et tilskud af mineraler med et produkt der hedder Micro Mix.


Temperaturerne

Kasserne står i en uopvarmet kælder.
Det vil sige, at den varme der kommer i rummet kommer fra de isolerede varmerør, der er ført igennem rummet og den varme der kommer fra lokalerne ovenpå.
I kasserne kommer der varme fra lamperne - hvilket gør at temperaturen svinger med omkring 5-6 grader på dag og nattemperatur.
Højeste temperaturer kommer op på ca. 25 grader om dagen og 20 om natten. Laveste temperaturer ligger på 18 grader om dagen og 13 grader om natten.

Luftfugtighed

Luftfugtigheden i skabet svinger også, højeste luftfugtighed kommer op på omkring 80% kort tid efter vanding, hvor der ligger en hel del vand i skabet, faldende til omkring 50%. Luftfugtigheden i skabet er jo afhængig af, hvor tæt man bygger skabet. Jeg foretrækker at den ligger på dette niveau, da risikoen for skimmel er størst, når man overstiger 70% luftfugtighed. Indtil videre har der i de 2 år, der er gået, ikke vist sig nogen tegn på, at der er sket nogen skade.

Ventilation

Med den relativt høje luftfugtighed der skabes i sådan et lukket system, kræver det at ventilationen er god. Hvis man vil holde råddenskaben nede på planterne, kræver det at man ikke sparer på ventilationen i skabet. Det skal være sådan, at man tydeligt kan se bevægelser i bladene når ventilatoren kører. Så behøver den ikke at køre hele tiden, men kan køre i intervaller døgnet igennem, hvis man kan holde det ud for motorstøjen. Ellers må den jo stå stille om natten. I kælderen vil det normalt ikke være noget problem - forhåbentlig heller ikke for ovenboen!

Økonomi

Med 2 borde og 8 lamper på 35w i de timer, der er angivet, koster det 300 kr. om måneden i el, hvilket må siges at være billigt i forhold til hvad et drivhus koster i drift, hvis der skal skabes de samme forhold.

Hans Jørgen Staugaard


   

 


Enkle materialer udgør selve kassen omkring bordene, der er dækket med en vandtæt gummi-membran.
Der holdes i kasserne en gennemsnitlig luftfugtighed mellem 50 og 80 %, som passer planterne fint.
Udenpå egentlig ikke noget kønt syn - men i kælderen er det det indeni, der tæller!


Indersiden af kasserne er beklædt med en høj-reflekterende Mylar-folie, der sikrer maximal udnyttelse af lyset, der er sat til en timer (tænd/sluk ur).
Kasserne er også forsynet med en interval-styret ventilator, så der er bevægelse i luften og udluftning, så risikoen for skimmelsvamp minimeres.


Kilde: San Diego Hydroponics and Organice.
Der er stor forskel på, hvilket lys vi ser - og hvad planterne bruger optimalt!
Vækstlyset kan se svagt ud i vore øjne - men planterne får, hvad de skal bruge!


Phragmipedium andreettae - ny Phramipedium fundet i 2006.
Første frøsætning i EU, drevet frem fra ganske lille plante på 3 år til første blomstring, som nu er på vej.


Rhyncostyllis - købt uden de bedste rødder, god trivsel på planten så den nu er gået i gang med at sætte nye rødder.


Coelogyne salvaneraniana - sjælden Coelogyne nyligt importeret uden rødder, efter et år er den etableret nu med rødder og i tilvækst.


Coelogyne ecarinata - også en sjælden Coelogyne, der efter et år også er i tilvækst efter at have modtaget den uden rødder.


Tolumnia hawkesiana vil åbenbart hellere blot hænge ud i luften med 2 vendinger om ugen.