Cypripedium

- dyrkning af vinterhårdføre have-fruesko under danske forhold.

 

 

 

Egnede arter og hybrider til danske haver:


Cypripedium kentuckyensis (Foto Kenth Esbensen 2012)

En nord-amerikansk art, der mødes hyppigt i handlen - også i større danske planteskoler.
Jeg dyrker dem over sandet/gruset grund, med en ca. 50/50 blanding af små lecanødder og almindelig havekompost i de øverste 15 cm. Toplaget holder rimeligt godt på fugten - mens sand/grus sikrer en god drænage. Denne metode kræver megen opmærksomhed på evt. udtørring i de varme måneder - men sikrer, at rhizomerne ikke rådner i det våde efterår, vinter og forår!
Det nævnes tit, at arten tåler frost ned til minus 10 grader C - men vi har næsten hvert år endnu lavere temperaturer - indtil videre har de overlevet hos mig i 5 år uden særligt vinterdække. Måske kan et luftigt vinterdække trods alt være en god idé?
- Det udtjente juletræ's grene måske?
Den hårdeste frost plejer først at komme efter nytår.
Det er vigtigt, at planterne ikke står pjask-våde i en dansk gennemsnits-vinter - for så dør de - og det kan de også gøre i sensommer/efterår/forår!

Kenth Esbensen, 2400 Kbh. NV


Cypripedium kentuckyensis x macranthum - "Phillip"

Dette var den første frilandsorkide, der sprang ud i min have d. 13. maj 2015 - det tidligste hos mig nogensinde!
Den er både smuk i farverne - og med 10 cm i tværmål den største i min samling indtil videre!
Det ser desværre ud til, at ingen af de 3 andre skud giver blomst i år, selv om de har været lige store alle 4. Plantens totale højde er omkring 25 cm.
Denne krydsning er også kendt under navnet Cypr. Phillip og er lavet af Frosch i Tyskland. Dette navn fulgte nu ikke med min plante.

Kenth Esbensen, 2400 Kbh. NV




Foto: Hans Martin Christensen

Cypripedium calceolus

Der kendes vist stadig kun 2 dokumenterede forekomster af denne art i den danske natur. Den er meget alvorligt truet i naturen her i landet - men planter kan købes frø-formerede til dyrkning i vore haver. Det er gavnligt med lidt kalk i vokse-mediet.
Klubben medvirker principielt ikke til handel med disse planter - så du kan ikke sælge / købe dem via SOK's side eller på klubmøderne.

De er imidlertid i handlen på internettet fra flere leverandører i Europa - både som frøplanter, ungplanter og voksne planter.
Alle naturligvis som udgangspunkt frø-formerede planter!
De blomstrings-klare planter er der sædvanligvis ikke mange af - så de bliver lynhurtigt udsolgte!

 


Cypripedium yatabeanum & Cypripedium guttatum

Disse to nært beslægtede arter er lave, krybende arter, der kommer godt omkring i bedene, idet de sætter omkring 5-10 cm lange rodskud og sætter således de nye stængler i så stor afstand fra moder-skudet. Ud over det er kulturen enkel - men de skal altså have plads!

Cypripedium guttatum forekom angiveligt oprindeligt fra det østlige Europa (Hviderusland, Ukraine - hvor den ikke findes mere), over store dele af Rusland, Kina og øerne over til og i Alaska - og i Japan og øerne op mod Sibirien for førstnævntes vedkommende. Mange opfatter Cyp. yatabeanum som en underart af Cypr. guttatum - og ligheden er da også betydelig.
De angives at forekomme i højder mellem 1000 og 4100 m. over havet - sågar på den arktiske tundra - så de er fuldt vinter-hårdføre hos os.


Fotos: Hans Jørgen Staugaard



Foto: Hans Jørgen Staugaard

Cypripedium reginae

Cyp. Reginae vokser i det nordlige Amerika i udkanten af våde moser.
Det er nok en af de nemmeste og mest robuste Cypripedium, Den er også nem at få fat i på planteskoler; jeg har ofte set den i Bilka i foråret. Den er vinter hårdfør i vores klima. Kan sætte flere blomster på hver stængel. Den kan variere ret meget i farve-intensitet, og der findes også en alba-form, der er renhvid.
Den vokser villigt og kan over nogle år blive en pæn stor plante, med mange skud.


 

Generelle dyrknings-fif til frilands-fruesko her i Danmark.

Der ér faktisk mulighed for at dyrke frilandsorkidéer i haverne her i Danmark - og mange af de terreste (jord-levende) arter er mere eller mindre vinterhårdføre hos os.

Her handler det om fruesko - slægten Cypripedium, der tæller et stadigt stigende antal arter, udelukkende stammende fra den nordlige halvkugle, hvor de terreste planter overvejende stammer fra tempererede og subtropiske egne. I Himmalaya og Rocky Mountains overvejende i stor højde over havet - men også overlappende arterne i Genus Paphiopedium i et mindre område i det sydøstlige Asien.

Det sidste indebærer også, at langt fra alle arter vil være vinterhårdføre hos os.
Mange amerikanske, sibiriske, japanske, kinesiske og andre asiatiske arter kan imidlertid klare sig på en halv-skygget plads i vore haver - dog for nogles vedkommende med visse forholdsregler. Vi er ikke garanteret nat-temperaturer over minus10 grader celsius om vinteren - så en del arter kræver i det mindste ekstra beskyttelse om vinteren - eller må flyttes ind i et drivhus med en egnet minimum-temperatur.

Fruesko til vore haver skal stå halv-skygget - gerne med morgensol - men uden at nås af den stærke eftermiddags-sol, hvor de alt for let tørrer ud, hvilket ingen af arterne tåler ret mange gange!
Disse planter bør altid stå fugtigt - og må ikke tørre ud.

Det er faktisk primært vor altid våde efterår, vinter og forår, der udgør det største problemfor disse planter - for selv om rhizom'et under jorden bør stå let fugtigt hele året - så vil det let rådne, hvis det står for vådt!

Til gengæld kan de præstere fantastiske blomstringer i haven fra det sene forår til sen-sommeren - hoved-blomstringen for de fleste arter er maj-juni, der så hæver haven betydeligt over den sædvanlige - også de meget smukke - danske rosen- eller staude-haver!

Alle SOK-medlemmer er velkomne til at bidrage med både store og små fiduser til alle med denne interesse:

Friland - almindeligt havebed

Lige til at gå til for enhver vestjyde med sandet havejord, hvis man er opmærksom på vandingen ofte nok - resten af os er nok nødt til at skabe en mere løs og veldrænet bund, før vi planter vore nyanskaffede fruesko!
Vestjyderne skal måske sikre sig, at jorden omkring planten trods alt kan holde lidt bedre på fugten ved at tilsætte lidt almindeligt plantejord - ellers skal der vandes ofte - mens vi andre skal sikre os, at planterne ikke står for vådt i de perioder, hvor vandet står ned i stænger - for det tåler de ikke ret længe!
Måske er tilsætning af en smule kalk også en fordel, hvis man har for sur havejord - de fleste af disse arter vil gerne have en let alkalisk jordbund - de skal ikke stå sammen med surbunds-planter.
Ingen frilands-orkidéer er glade for konkurrence fra andre vækster - de taber kampen om lys og næring, hvis der er konkurrerende planter i bedet!

Hvordan gør du?

Højbede

Ved at etablere højbede kan man skabe den nøjagtige drænage, samtidigt med at sikre sig, at planterne ikke skal vandes for ofte - uden risiko for, at de tørrer ud, hvis man passer sine bede ordentligt!

Det kan gøres på alle typer normal grund, da man simpelthen skaber de ønskede forhold ovenpå den eksisterende havejord.

Hvordan gør du?

Potte-kultur

Denne kulturform har fordelen af, at man kan flytte rundt på planterne, så de får nøjagtigt det forhold mellem lys og skygge, som passer dem bedst - og den ulempe, at man skal have et sted at stille potterne i den del af året, hvor de ikke er spændende at kigge på!

Hvordan gør du?

Spande-kultur

Samme umiddelbare fordele og ulemper, som omtalt ovenfor - men med den ekstra fordel, at man her kan anvende "Semi-Hydroponic"-teknikken, så vandingen bliver meget lettere, da planterne kan klare sig selv i ugevis - selv midt på sommeren - og uden at rhizomerne står for vådt udenfor den aktive vækst-sæson. Lidt på samme måde, som man kan opnå ved dyrkning i højbede.

Hvordan gør du?

I uopvarmet drivhus

Man skal naturligvis ikke dyrke frilands-orkideer i drivhus - men drivhuset kan være stedet at opbevare potter og spande med planterne, så de ikke får den hårdeste frost. I drivhuset kan et par vinter-måtter over planterne sikre, at temperaturen ikke falder helt så meget som udendørs.
Glem ikke, at rhizomerne må ikke tørre ud - men de må heller ikke stå våde for længe efter en vanding!

Hvordan gør du?

I frostfrit drivhus

Selv med minimal varme - kun så meget, at temperaturen ikke når ned på frysepunktet - har man mulighed for at kunne dyrke de få arter, der slet ikke tåler frost - men alligevel ganske lave temperaturer.

Hvordan gør du?


Egnede jordforbedrings midler

Ikke klumpende kattegrus, perlite, vermiculite, knust lava sten, små leca nødder, alm. groft grus, kalkstens-grus.

Cypripedium fasciolatum

Der findes 2 underarter af denne endemiske kinesiske art - subsp. fasciolatum og subsp. farreri.
Der er tale om få, spredte områder i Kina, hvor de to underarter ikke forekommer sammen - men dog i to områder i populationer tæt på hinanden. De vokser mellem 1600 og 2500 m. over havet.

Arten kan godt være lidt drilsk i kulturen - men den er fuldt vinter-hårdfør.

Webmaster har også haft den i blomst i 2015 - men blomsten blev aldrig så præsentabel, som på Hans Jørgens billede her ved siden af.
- Der var bestemt plads til forbedring, som jeg håber på kommer næste år!


Foto: Hans Jørgen Staugaard


Foto: Hans Jørgen Staugaard

Cypripedium parviflorum var. parviflorum

Denne nordamerikanske art tåler angiveligvis mere fugt end de fleste andre - og findes i naturen i åbne, fugtige eller decideret våde områder!
Der findes 3 varianter med delvis overlappende naturlige udbredelsesområder tværs over Nordamerika:

- var. parviflorum (den syd-østlige variant - helt overlappende var. pubescens)
- var. makasin (den nordligst udbredte variant - helt til Alaska)
- var. pubescens (den mest udbredte i naturen)

Arten er ikke helt så vinterhårdfør, som vor hjemlige fruesko - men den er mindre sart overfor en våd sommer. Vinterdække anbefales - men kun fugtig - ikke vådt om vinteren!

Cypripedium parviflorum var. pubescens

Denne nordamerikanske art tåler angiveligvis mere fugt end de fleste andre - og findes i naturen i åbne, fugtige eller decideret våde områder!
Der findes 3 varianter med delvis overlappende naturlige udbredelsesområder tværs over Nordamerika:

- var. parviflorum (den syd-østlige variant - helt overlappende var. pubescens)
- var. makasin (den nordligst udbredte variant - helt til Alaska)
- var. pubescens (den mest udbredte i naturen)

Arten er ikke helt så vinterhårdfør, som vor hjemlige fruesko - men den er mindre sart overfor en våd sommer. Vinterdække anbefales - men kun fugtig - ikke vådt om vinteren!

Webmaster havde flere planter i blomst i 2015 med store, flotte blomster - mens et par andre helt sprang over i år.

 

Foto: Kenth Esbensen 2015


Cypripedium Parville ( = Cypripedium parviflorum var. makasin?)

"Dette må være miniaturen blandt have-orkidéer - for min plante blomstrede på 2 af de 5 skud i blot 8 cm højde - og blomsterne var kun lidt over én cm store ...." - skrev jeg sidste år!
- De blev over natten ædt op af snegle, så jeg nåede ikke at få et billede af dem!

I år så tingene ganske anderledes ud - og planten blomstrede med "normale" blomster på størrelse med andre lignende frilands-fruesko - som vist her.

Det er ikke let at finde ud af, hvilken hybrid der her er tale om - jeg har ikke fundet noget brugbart på hverken internettet eller i adskillige nyere bøger om denne genus. Nogle mener faktisk, at der er tale om en Cypr. pubescens - men det mener jeg klart kan udelukkes - men en variant af Cypr. parviflorum?

Den kunne faktisk godt ligne Cypr. parviflorum var. makasin (den nordligste variant) - som mig bekendt aldrig har været på markedet under det navn!
Når jeg sammenligner med billederne i prof. Eccarius's bog - er jeg ret sikker på, at det er tilfældet - men helt sikker kan jeg desværre ikke være.
Hvis nogen kan hjælpe med at klarlægge sagen, vil hjælpen være meget velkommen!

Hvor navnet Parville, som jeg har købt planten med i planteskolen, egentlig så stammer fra, er det ikke lykkes mig at klarlægge.

Kenth Esbensen, 2015 + 2016.


Cypripedium macrantum

Denne art er vidt udbredt i adskillige adskildte pupulationer i Rusland, Sibirien, Kina og Japan. Den er kendt med talrige synonym-navne / talrige former og varianter, der imidlertid ikke er videnskabeligt anerkendte - hvilket absolut godt kan undre!
Til gengæld kendes en række forskellige "kloner" og "typer" - med overordentligt forskellige farvetegninger - fra ren-hvid til mørkt vin-rød!
Den videnskabelige indstilling til disse forskellige farver er helt håbløs - og ganske enkelt et udtryk for en forældet systematik, der så mangler praktisk anvendelighed!

Arten forekommer fra havet op til 2400 meter - så arten spænder vidt - og er derfor heller ikke ubetinget vinterhårdfør. Det er normalt aldrig oplyst, om de tilbudte planter stammer fra lavlandet i subtroperne - eller fra den arktiske tundra!
Den bør derfor normalt vinter-dækkes.

Den blomstrer maj-juni.


Foto: Hans Jørgen Staugaard


Cypripedium flavum

Smuk art fra sydøst-Tibet, nordvest-Yunnan, Sichuan, vest Hubei og syd-Ganzu i Kina, hvor den findes i blandet skov mellem småbuske i kanten af nåleskov på kalkholdig grund, samt på græsgange og langs gletcher-bække - altså under ganske kølige forhold.

Arten er væsentligt mere variabelt farvet, end dette billede giver indtryk af, da den kan have varierende grader af røde prikker og vener på både sepaler, petaler og læbe.

Den angives normalt ikke vanskelig at dyrke og skulle være fuldt vinter-hårdfør hos os.
Jeg ærger mig stadig over, at jeg ikke købte den - den ene gang, jeg er stødt på den på det danske marked!

Foto: Hans Jørgen Staugaard, Göteborg Botaniske Have, 2014


Cypripedium Ulla Silkens

Denn plante er en hybryd mellem Cypripedium flavum (frø/moderplante) x Cypripedium reginae (fader/pollenplante). Den blev registreret i 1996 af S. Malmgren fra Sverige.

Denne hybrid har virkelig fået det bedste fra begge forældrene med sig!
Nem at dyrke i vort klima - nem at få fat på. Varierer dog meget. Sætter kun 1 blomst pr. stængel
Det er en robust plante, der er ganske taknemmelig i haven, hvor den hurtigt vokser sig større og større.
Den er fuldt vinter-hårdfør.

Foto: Hans Jørgen Staugaard



Foto: Kenth Esbensen

Cypripedium californicum

Denne art fra Californien har et ret begrænset udbredelsesområde. Den vokser i våde områder og anses for at være vanskelig at dyrke.
Den kan få 3-12 blomster på et skaft - men klart mindre i størrelse end flertallet af de andre arter.
Min plante holdt desværre kun 2 sæson'er - jeg vandede vist ikke ofte nok hen over sommeren, der det år var ganske varm og lang .... .

Den angives aldrig at må udtørre - og den står gerne decideret vådt i vækst-perioden.

Bøger, der er værd at læse om emnet:

Die Orchideengattung Cypripedium - W. Eccarius 2009

Ægte tysk grundighed - knastør - men med alle relevante oplysninger om arterne og deres særkender - og fremragende billeder af planterne og herbarium-eksemplarer - og masser af uddybende tegninger. Bogen er på tysk.
Det er desværre ikke helt éntydigt, om alle de "winterstarke" arter også vil være det hos os - vore vintre er trods alt koldere og vådere end i det meste af Tyskland.

Medlemmer kan anmelde bogen her.



Hardy Cypripedium Species and hybrids - Werner Frosch 2012

Primært en billedebog, der præsenterer de 50 arter og omkring 100 hybrider nydeligt, men den indholder også dyrkningsråd - fra en af de internationalt mest kendte kapaciteter på området.
Engelsk

Medlemmer kan anmelde bogen her.


The Genus Cypripedium - Phillip Cribb 1997 + 2007

Et anerkendt standardværk om emnet - genoptrykt i 2007.
Engelsk

Medlemmer kan anmelde bogen her.


 

Internet-sider, der er værd at besøge om enmnet:

www.hardyorchids.co.uk - Medlock Valley Orchids - engelsk forhandler af blandt andet hårdføre Cypripedium.
Engelsk.

www.all-orch-ideen.de - Allgäuer Frauenshuh Orchideen für den Garten - Tysk forhandler af frilands-fruesko. Meget stort udvalg.
Tysk og engelsk.

www.w-frosch.de - Frosch's Cypripedium - tysk gartneri, der har stået for mange af de hybrider, vi idag ser på markedet. Udførlige råd om dyrkning af frilands-fruesko.
Tysk - og delvis engelsk.

www.phytesia.com - Phytesia er en belgisk producent af frøplanter af vinter-hårdføre orkiéer af mange slægter - herunder Cypripedium - både arter og hybrider.
Fransk, hollandsk, engelsk, tysk.

www.albiflora.be
Stort udvalg hvert år, til rimelige priser.
Salgs periode fra november og vinteren over.

Orchids for Garden - Cypripedium - Svante Malmgrens & Henric Nyströms spændende side om orkidé-formering.
Svensk & engelsk.

Hardy Orchid Society - engelsk forening for nydere af orkidéer fra tempererede egne - som Europa mv.. En meget engageret forening med ret stor tilslutning på de brittiske øer. De udgiver også et tidsskrift 4 gange om året. Spændende hjemmestide med mange flotte billeder.
Engelsk.

www.gartenorchideen-shop.de - Gärtnerei Weihrauch er ganske stærk med masser af frilands-orkidéer til overkommelige priser!
Meget fine vejledninger om dyrkningen af de fleste arter!
Tysk.

 

&



 

   

Sjællands Orchidé Klub 2013